Hvem står bag Body Change

Med baggrund som tandplejer gennem 20 år, har jeg beskæftiget mig med sundhed og sygdom. At behandle og vejlede har været en stor del af mit liv.
At skabe balance og vejen at nå dertil, er for mig ganske interessant.

Jeg er uddannet danselærer og driver min egen danseskole. Udover dans i mange genrer, er der bl.a også mulighed for at dyrke motion på hold eller at få personlig træning. Jeg har desuden det privilegie at drive praksis som kostvejleder (uddannet ved Birgitte Nymann) og senest som mikronæringsspecialist (uddannet ved Frede Damgaard).


Det er en fantastisk glæde at flytte sine kunder i den rigtige retning, at holde fokus og ikke mindst se dem nå i mål. Jeg lægger stor vægt på et realistisk forløb, naturlig mad, overskuelige og simple metoder og ikke mindst glæden ved at dyrke motion.
Jeg er af den overbevisning, at handling skaber forvandling.
Vil du gerne tabe dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Sammen finder vi vejen til et “lettere” liv.

Tina Bagger.